Mød de 2 UAO på Radiologisk Afdeling

Læs om de erfaringer og tiltag, som Olga Tcacenco og Idris Akreyi har gjort som uddannelsesansvarlige overlæger på Radiologisk Afdeling.

Præsentation

UAO Olga Tcacenco og Idris Akreyi

Hvad er det bedste uddannelsesmæssige tiltag, som i øjeblikket foregår på vores afdeling?

Vi har fast tilbagevendende undervisning:

  • Regelmæssige ugentlige undervisning, der finder sted hver anden tirsdag, hvor vi inviterer relevante eksterne undervisere til at dække forskellige emner; fx psykologisk tryghed, stresshåndtering og ledelseskompetencer
  • Ugentlig undervisningssession hver onsdag, der er dedikeret til uddannelseslæger, med fokus på faglige emner og case-gennemgang

Efter et inspektionsbesøg den 9. marts 2023 har vi lagt øget fokus på forskning og forskningsprojekter, som skal være mere synlige for alle, især for uddannelseslægerne.

Udover dette tilbyder vi årligt fire crash-kurser inden for thorax-, gastro-, orto- og neuroradiologi. For sidstnævnte er tilmelding åbent lige nu (Crash kursus i neuroradiologi) målrettet KBU- og introduktionslæger på andre kliniske afdelinger i regionen. Ideen bag disse crashkurser er at udvikle en kultur på Radiologisk Afdeling, hvor vores uddannelseslæger selv deltager aktivt i etablering og organisering af kurserne samt fungerer som undervisere for at dele vores kliniske radiologiske erfaringer med andre afdelinger.

Endelig har vi et enestående radiologisk website aaurads.com, hvor alt om uddannelse er samlet et sted, hvilket gør det meget nemt og bekvemt for vores uddannelseslæger at finde relevante informationer om uddannelse. 

 

Hvilke erfaringer kunne I tænke jer at høre om fra UAO-kolleger?

Vi er interesserede i at høre om alle erfaringer fra vores UAO-kolleger, da vi anerkender værdien af at lære af andres initiativer og tiltag på forskellige kliniske afdelinger.

Specifikt er vi særligt interesserede i at høre om håndteringen af vanskelige situationer, især når der er flere uddannelseslæger til stede, og der mangler tilstrækkelige speciallæger til nødvendig supervision.

Disse erfaringer kan være meget værdifulde for os, da de kan give indsigt i effektive strategier og metoder til at håndtere udfordrende situationer og sikre, at der opretholdes en høj standard for kvalitet og sikkerhed i vores uddannelsesmiljø.

 

Hvad har I lært i jeres tid som UAO, som I tænker jeres kolleger på andre afdelinger kunne have glæde af at høre?

Vores effektive samarbejde som UAO'er skaber et solidt fundament for et vellykket uddannelsesmiljø. Ved at arbejde sammen kan vi udveksle viden og støtte hinanden i løsningen af udfordringer.

Vi har et tæt samarbejde og nem kommunikation med radiologisk ledelse, hvilket er afgørende for at sikre, at uddannelsesbehovene bliver mødt, og at eventuelle bekymringer eller spørgsmål bliver adresseret effektivt.

Derudover har vi et godt samarbejde og kommunikation med vores dygtige UKYLer. En åben og støttende kommunikation med dem kan bidrage til et mere positivt og produktivt uddannelses- og arbejdsmiljø.

Ud fra ovenstående tror vi på, at udvikling af et godt uddannelses- og arbejdsmiljø er et holdspil, som kræver engagement og samarbejde fra alle medlemmer af uddannelsesteamet for at skabe et miljø, hvor alle trives og kan udvikle sig fagligt.

 

Står I overfor ændringer eller tiltag i afdelingen, som kan smitte af på uddannelsen, og har I gjort jer tanker om, hvordan disse kan imødekommes?

Vi er i gang med flere konkrete tiltag for at udvikle vores afdeling uddannelsesmæssigt:

  1. Øget uddannelseskvalitet i hvert team/sektion:
    Vi prioriterer øget uddannelseskvalitet i hvert team eller sektion for at sikre, at uddannelsesmæssige behov bliver imødekommet på alle niveauer. Vi implementerer regelmæssig evaluering og feedback for at sikre, at målene bliver opnået.
  2. Styrkelse af vejledergruppens kompetencer og samarbejde:
    Vi arbejder på at styrke vejledergruppens kompetencer og samarbejde gennem kurser, workshops og muligheder for erfaringsudveksling blandt vejlederne.
  3. Forberedelse til NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital) uddannelsesmæssigt:
    Vi forbereder os på at tilpasse vores uddannelsesstrukturer og -programmer til de nye rammer og krav, der følger med den nye hospitalsstruktur. Dette kan indebære revision af eksisterende uddannelsesplaner, implementering af nye læringsmetoder og sikring af tilstrækkelige ressourcer og faciliteter.

Ved at fokusere på øget uddannelseskvalitet og styrkelse af vejledergruppens kompetencer, samt at være forberedt på NAU, kan vi bidrage til at skabe et mere robust og stabilt uddannelsesmiljø på vores afdeling. Dette vil gøre afdelingen mere attraktiv for potentielle ansøgere og skabe et positivt læringsmiljø for uddannelseslægerne.

Opdateret